Historisk dag: Danmark får en samtykkebaseret voldtægtslov
Den 17. december 2020 har Folketinget vedtaget en ny voldtægtslov, der bygger på samtykke. Det er en kæmpe sejr og en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark.
Med den nye samtykkebaseret voldtægtslov er det ikke længere kun tilstedeværelsen af vold eller trusler om vold, der afgør, om der er tale om voldtægt. Fokus vil være om parterne har samtykket.
Tidligere havde voldtægtsbestemmelsen fokus på hvad ofret gjorde for at undgå voldtægt, hvordan der blev kæmpet imod og sagt nej. Nu er fokus rettet på om begge parter (eller alle parter) var indforstået med at have sex og om der blev udtrykt et samtykke fra alle involverede. Sex bliver et fælles ansvar.
Samtykkeloven understreger, at vi alle har ansvar for at sikre, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige og at alle mennesker har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet.
Tak til alle organisationer der har kæmpet for at få dette gennemført.